Branchepartnerskab vil styrke genanvendelse af EPS-fiskekasser

Branchepartnerskab vil styrke genanvendelse af EPS-fiskekasser

Danish Seafood Association og EPS-branchen har givet hinanden håndslag på at øge genanvendelsen af fiskekasser af EPS. En genanvendelse på op til 95 procent af kasserne vil ikke alene være godt for miljøet men også være med til at fastholde milliardeksporten af fisk og skaldyr, mener parterne.

Fiskekasser af ekspanderet polystyren, også kendt som Flamingo, består af 98 luft, har en høj isoleringsevne og forhindrer dermed at fisk, som
transporteres over hele verden fordærver under transporten.

De er derfor den foretrukne løsning, når medlemmerne af Danish Seafood Association eksporterer fersk fisk til hele verden.
Kasserne er 100%genanvendelige, og selvom det forventes, at langt de fleste bliver genanvendt, så er der ikke officielle tal for genanvendelsen af EPS-kasserne. De to brancheforeninger vil derfor samarbejde om at øge genanvendelsesgraden for fiskekasserne af EPS.

Med lanceringen af EU's plaststrategi er målet, at alle plastemballager skal være designet, så de let kan genanvendes inden 2030. Samtidig er
det ambitionen, at plastaffald i overvejende grad skal indsamles separat og 50% skal genanvendes.

Den målsætning bakker Danish Sea Food Association og EPS-branchen helhjertet op om. De to brancheorganisationer er enige om, at fiskekasser af EPS allerede er designet optimalt til genanvendelse. Kasserne skal nemlig blot komprimeres, hvorefter de brugte kasser kan sælges som råvarer i produktion af nye plastprodukter.

Opgaven er derfor at sikre en så høj som mulig genanvendelse af EPS-kasserne.

- Vores medlemmer anvender i høj grad fiskekasserne af EPS, fordi de sikrer kølekæden og dermed garanterer en høj fødevarekvalitet, når den ferske fisk kommer frem til kunden. Det er helt centralt for os som branche, at der ikke kan sås tvivl om kvaliteten af vores produkt, fortæller Poul Melgaard Jensen, direktør i Danish Seafood Association, og fortsætter;

Derfor er det også vigtigt for os, at vi sikrer, at EPS-kasserne bliver indsamlet og genanvendt i så høj grad som mulig. Ellers risikerer vi et pres for at skifte til løsninger, som ikke kan garantere kølekæden i samme omfang.

Den næststørste fødevareeksporterende branche i Danmark
For Danish Seafood Association handler samarbejdet om genanvendelse af fiskekasser af EPS i høj grad om at fastholde branchens mia. store
eksport af fersk fisk og skaldyr til udlandet. Brancheforeningen repræsenterer en samlet omsætning på 33,2 mia. kr. og dens medlemmer
eksporterer fisk og skaldyr for over 26 mia. kr., hvorved fiskeindustrien placerer sig som den 2. største fødevareeksporterende branche i Danmark.

Den eksport kan kun sikres, hvis der ikke sås tvivlom kvaliteten af dansk fisk. Men samarbejdet handler naturligvis også
om, at branchen ønsker at bidrage til den cirkulære økonomi og den grønne omstilling.

-Vi skal naturligvis tage et ansvar lige som alle andre, fortæller Poul Melgaard Jensen og fortsætter:

-Alle brancher har et ansvar for at sikre genanvendelse, hvor det er muligt. Mange af vores medlemmer har i årevis presset og sendt EPS-kasserne til genanvendelse.
Det vi gør nu er, at vi tager næste skridt i et forsøg på at få alle vores medlemmer til at genanvende fiskekasserne af EPS, men også at hjælpe vores medlemmer med at hjælpe deres kunder, så de fiskekasser der ender længere ude i forsyningskæden også kan blive genanvendt.

Genanvendelse sikrer god økonomi og er godt for klimaet
I EPS-branchen, der repræsenter både producenter af fiskekasserne og genanvendelsesvirksomheder, er de glade for det nye samarbejde.

-Analyser viser, at der er store klimagevinster ved at sikre genanvendelse af EPS. Samtidig opnår virksomheder, som håndterer større mængder af EPS, typisk økonomiske fordele ved at indsamle, presse og sende til genanvendelse, fortæller Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen.

Han uddyber:
-Virksomhederne kan dels sælge de brugte fiskekasser, som har en ret pæn videresalgsværdi, når de er presset sammen. Man kan nemlig fjerne stort set al luften fra kasserne. Derudover undgår virksomhederne omkostninger til affaldshåndtering. Så ved at genanvende EPS-kasserne som omdanner de deres affald til en værdifuld ressource.

Genanvendelse af EPS reducerer klimapåvirkningen med op mod 80%, når der sammenlignes med forbrænding. Samtidig betyder genanvendelsen også, at man reducerer klimapåvirkningen ved produktion af nye råvarer. Samlet set opnår man en besparelse på over 5 kg. CO2 for hvert kg. CO2, som genanvendes, når der sammenlignes med forbrænding.

Ingen officielle tal for genanvendelse
Heldigvis bliver fiskekasser af EPS allerede genanvendt i stor stil dag.

-Vi ved, at fiskekasser i høj grad bliver indsamlet til genanvendelse, men der er ikke officielle tal for genanvendelsen af
kasserne. Derfor er vi i EPS-branchen glade for samarbejdet med Danish Seafood Association, da vi ved, at EPS-kasserne er 100% genanvendelige. Vi skal bare have samlet dem ind, siger Chresten Heide-Anderson, og tilføjer:

-Vi vurderer, at vi kan opnå en utrolig høj  genanvendelsesgrad for fiskekasser af EPS. Det skyldes, at der store mængder af EPS samlet de samme steder, og at EPS fra fiskekasser har en meget høj kvalitet, når vi genanvender det. Derfor er det en  eftertragtet ressource.

Samarbejdet betyder indledningsvis, at de to brancheorganisationer vil understøtte vidensdeling, således at mest mulig EPS bliver indsamlet til genanvendelse. 

De to brancheforeninger vil løbende drøfte, hvilket næste skridt der kan tages for at øge genanvendelsen af EPS-kasserne.

-Vi har klart en ambition om at komme langt over 50% af genanvendelse for fiskekasserne af EPS. Umiddelbart er det vores vurdering, at vi er langt over, og at det allerede er i nærheden af 80% af fiskekasserne af EPS, som bliver genanvendt i Danmark, men desværre har EPS ikke sin egen affaldskode, så vi kan ikke sige noget om genanvendelsesgraden med sikkerhed, siger Chresten Heide-Anderson, og
uddyber;

-Vi vurderer, at det er realistisk at opnå en genanvendelsesgrad på 90-95% for fiskekasser af EPS. Vi skal bare sørge for, at dem som står med de tomme EPS kasser ved, at de kan genanvendes.

-Ambitionen om at opnå en meget genanvendelsesgrad for fiskekasser af EPS, er naturligvis en som vi bakker 100% op om. Der er jo grundlæggende tale om en meget lavt hængende frugt. Vi skal bare sørge for, at vores medlemmer og deres kunder ved, at EPS kasserne kan
genanvendes og hvor de kan henvende sig for at få det håndteret.
Derfor er vi glade for samarbejdet med EPS-branchen, som vil hjælpe både os i fiskeindustrien og vores medlemmers kunder med at finde gode
genanvendelsesløsninger for fiskekasser af EPS, siger Poul Melgaard Jensen.

-lipe

9/11 2020
  • Ubro SystemPac og Vangby fusionerer

    Ubro SystemPac og Vangby fusionerer

    emballage ›Ubro SystemPac og Vangby, begge 100% ejet af svenske Opti Group, har besluttet at fusionere deres aktiviteter for at styrke deres position som specialister inden for end-of-line packaging med fokus på pakkemaskiner, emballage og service
  • Toilet- og køkkenruller får en ansigtsløftning

    Toilet- og køkkenruller får en ansigtsløftning

    emballage ›Returpap der forener design, cirkulær produktion og komfort bliver nok sjældent forbundet med toilet- og køkkenruller. Men nu lancerer Fritz Schur Consum sit Svanepapir, som er en iøjnefaldende produktnyhed til løsninger for netop disse produkter
  •  Papirbaseret pallet wrap giver glasproducent store miljøfordele

    Papirbaseret pallet wrap giver glasproducent store miljøfordele

    emballage ›Smurfit Westrocks genanvendelige alternativ til traditionel strækfilm er en banebrydende løsning til virksomheder indenfor for glasproduktion og fyldning, siger en af Storbritanniens største glasproducenter, Encirc
  • Emballageløsninger og intralogistik er klar til LogiMAT

    Emballageløsninger og intralogistik er klar til LogiMAT

    emballage ›LogiMAT 2025 indtager igen alle 10 udstillingshaller og fylder over 120.000 kvadratmeter i Messe Stuttgarts kongrescenter. Globale aktører, smv'er og nystartede virksomheder udstiller deres nyeste produkter, innovationer og løsninger til nutidens og fremtidens logistikudfordringer
  • Dysten om årets mest vildledende fødevareprodukt er i gang

    Dysten om årets mest vildledende fødevareprodukt er i gang

    emballage ›Traditionen tro kårer den svenske forbrugerorganisation 'Äkta vara' en fødevare, som får den tvivlsomme ære af at kunne kalde sig Årets Madbluf
  • RUC-studerende har udviklet låg, der kan stoppe drugging-forbrydelser

    RUC-studerende har udviklet låg, der kan stoppe drugging-forbrydelser

    emballage ›Marcus Nørmann Christensen har på baggrund af sin egen, skræmmende oplevelse etableret virksomheden, Komfid og designet et låg, der placeres i drinksglas på barer mv. for at forhindre andre i at tilsætte piller eller pulver
  • Schuberts fuldendte visioner

    Schuberts fuldendte visioner

    emballage ›Gerhard Schuberts teknologiske innovationer inden for billedbehandling har haft stor betydning for emballageindustrien. Fire årtier efter de første løsninger blev lanceret, fortsætter Schubert med at udvide den omfattende vision-portefølje. I fremtiden vil 2D- og 3D-scannere få følgeskab af en endnu mere kompakt løsning, der kombinerer begge teknologier
  • Genanvendeligt blisterkoncept høster priser på stribe

    Genanvendeligt blisterkoncept høster priser på stribe

    emballage ›Virksomheden Südpack Medica har modtaget sin fjerde pris for den polypropylen (PP)-baserede blisteremballage, PharmaGuard der i denne uge bliver præsenteret for kunder på messen Pharmapack i Paris