Berry Superfos opnår RecyClass-certificering for fabrik i Frankrig

Berry Superfos opnår RecyClass-certificering for fabrik i Frankrig

For at imødekomme kundernes behov for dokumentation af emballagers genanvendelighed og indhold af genanvendte materialer er Berry Superfos’ fabrik i La Genête, Frankrig, nu RecyClass-certificeret

Berry Superfos har fået sin fabrik i La Genête RecyClass-certificeret, så virksomheden nu kan tilbyde kunderne RecyClass-mærkning på de non-food emballager, der produceres på fabrikken i La Genête og anvendes bredt i Europa. RecyClass er et frivilligt initiativ på tværs af sektorer til at fremme genanvendeligheden af plastemballage og styrke sporbarheden af plastaffald og genanvendt plastikindhold i emballagerne.

Med baggrund i EU’s mål om at gøre alt plast genanvendeligt inden 2030 planlægger en række europæiske lande som fx Spanien og England at implementere særlige afgifter på plastemballage, som ikke er genanvendeligt. Samtidig er mange virksomheder i fuld gang med en omstilling fra lineær til cirkulær økonomi.

Troværdig dokumentation for indhold af genanvendt materiale
Disse initiativer for at fremme cirkulariteten gør det afgørende for producenter i alle brancher at sikre transparens om deres plastemballagers genanvendelighed og indhold af genanvendt materiale – herunder ikke mindst at være i stand til at dokumentere det. Det er grunden til, at Berry Superfos har investeret i RecyClass-certificering af fabrikken i La Genête

Sébastien Morey, fabrikschef for Berry Superfos i La Genête, forklarer:

-Mange af vores kunder har efterspurgt en troværdig måde at kunne vise både deres kunder og myndighederne, at deres emballageløsninger er genanvendelige og indeholder genanvendt materiale herunder i hvor store mængder. Reaktionen fra vores kunder på certificeringen har derfor været meget positiv. Med vores RecyClass-certifikat kan de for eksempel dokumentere brugen af Post-Consumer Recycled (PCR) materiale i deres Berry Superfos emballageløsninger. Det er muligt at vælge helt op til 80 % PCR-materiale i flere af vores løsninger til non-food produkter.

Certificeringen kræver en grundig auditering
RecyClass-certificeringen viser graden af genanvendelighed af plastemballage og indholdet af genanvendt plast i produkterne. Auditerings-processen fungerer som for andre certificeringsordninger, og Berry Superfos har samarbejdet med den eksterne auditør Terra i forbindelse med certificeringen og opnåede certificeringen uden komplikationer.

Certifikatet er gyldigt i et år, hvorefter Berry Superfos sigter mod at forny sit RecyClass certifikat.

-lipe

25/5 2023
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden