10 millioner lykkeposer med overskudsvarer er nu reddet i Danmark

10 millioner lykkeposer med overskudsvarer er nu reddet i Danmark

Madspildsaktøren Too Good To Go kan nu fejre, at de i samarbejde med deres danske brugere og partnere har reddet 10 millioner lykkeposer med overskudsvarer, der ellers ville være blevet smidt ud. Det svarer til, at alle danskere i gennemsnit har reddet 1,7 lykkepose

I Danmark ender 814.000 tons spiselige fødevarer hvert år i skraldespande og containere, hvilket løber op i et værditab på 8,4 milliarder kroner - ifølge en ny undersøgelse foretaget af COWI for tænketanken ONE\THIRD. Derudover er madspild en af verdens største miljøudfordringer, da madspild kan holdes ansvarlig for 10% af den globale CO2e-udledning.

Netop af den grund blev Too Good To Go sat i verden tilbage i 2016. Og nu kan madspildsaktøren fejre, at de i samarbejde med deres brugere og partnere i Danmark har reddet 10 millioner lykkeposer med overskudsvarer fra skraldespanden. Det svarer til 25.000 tons sparet CO2e - eller 109.000 flyrejser fra København til London.

9.000 lykkeposer reddes hver dag
I øjeblikket bliver der hver dag reddet omkring 9.000 lykkeposer på tværs af det danske land. Det er en imponerende indsats, mener Heidi Boye, der er landechef for Too Good To Go i Danmark:

-Vores madspildsrejse startede i Danmark i 2016, og vi er meget taknemmelige for, at så mange har valgt at bakke op om missionen siden da. Madspild er et enormt økonomisk, socialt og miljømæssigt problem, som vi kun kan komme til livs, hvis vi alle gør en indsats. Derfor er det både imponerende og eksemplarisk, at vi i et så lille land som Danmark på så kort tid har reddet 10 millioner måltider. Det er et tydeligt bevis på, at vi kan skabe store fremskridt i fællesskab.

Den nye milepæl er nået takket være de 2,4 millioner danskere, der har downloadet app'en, og de 5.000 partnere, der har bidraget til at reducere madspild via Too Good To Go. Heriblandt er alt fra lokale bagerier og restauranter til kantiner og producenter og landsdækkende kæder som LIDL, Netto, Aldi, Fakta, føtex, SPAR, Lagkagehuset, Espresso House, 7-Eleven, Q8 og Circle K.

Ifølge tal fra Too Good To Go er det Hovedstaden, der går forrest i kampen mod madspild med 3,7 millioner reddede lykkeposer. Dernæst kommer region Syddanmark, hvor der er reddet 2,2 millioner lykkeposer fra skraldespanden, og på tredjepladsen er region Midtjylland med 2 millioner reddede lykkeposer.

På verdensplan har Too Good To Go 52 millioner brugere og 140.000 partnere, der sammen har reddet mere end 117 millioner lykkeposer med overskudsvarer.

-lipe

7/3 2022
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden