Smurfit Kappa får ScanStar for blomsterindpakning

Smurfit Kappa får ScanStar for blomsterindpakning

Euroflorists specialdesignede emballage til e-handel kan både indholde buketter og bonusgaver, og får en pris får både funktionalitet og udseende

Euroflorist har solgt blomster siden 1982. Men for to år siden stod det klart for virksomheden, at den manglede et udbud af e-handelsbuketter i de lavere prisklasser. Det til formål havde Euroflorist brug for en funktionel emballage, som samtidig kunne kommunikere varemærket tydeligt.

Emballageproducenten Smurfit Kappa designede et forslag, hvor blomsterne bliver pakket i en bølgepapkasse med plads til både blomster og en ekstra gave. Antallet af foldesteder blev reduceret fra otte til fem, hvilket betød en betydelig besparelse i omkostningerne, og låget på kassen fik selvlåsende låg, som ikke behøver tape, og dermed er mere miljøvenlig.

- Desuden tilføjede Smurfit Kappa et bærehåndtag til toppen af låget. Det er praktisk af to grunde: dels er kassen lettere at bære, dels bliver det helt tydeliggjort, hvordan kassen skal opbevares under transporten. Det betyder, at blomsterne holder sig fine og friske hele vejen til modtageren, siger Euroflorists kommunikationschef Helene Adler.

Den lille indsats i pakken, hvor man kan tilføje små bonusgaver som chokolade eller andet, skabte endnu en merværdi.

Mariette Lindsjö, salgs-, marketing- og innovationsdirektør hos Smurfit Kappa siger om ScanStarprisen:
- Vi er glade og stolte af prisen, som er et bevis på, at nye innovative emballageløsninger bedst skabes i tæt samarbejde med kunden. Dette er endnu et godt eksempel på, hvordan vi gennem vores Better Planet Packaging-initiativ arbejder aktivt for at skabe en bæredygtig fremtid.

-lipe

2/9 2020