Nullermænd i våddragt
Hvor ryger affaldet hen, når vind og strøm får fat i det. Lene Munthe kauserer her over vores alle sammens dårlige samvittighed: Affaldet.
Alverdens haves skidtkrog kaldes også for The Great Pacific Garbage Patch – men hvor driver vores dårlige samvittighed hen? Har alle hjem mon sådan et „samlingssted“? Jeg tænker altså ikke på et samtalekøkken eller en hjørnesofa, for det er ikke samling af mennesker jeg hentyder til, men derimod samling af nullermænd.
Jeg har sådan et hjørne i mit køkken, nærmere bestemt på gulvet til højre for døren. Her må vejr og vindforhold være optimale, for her ligger de så de små nullermænd – og så ved jeg, at nu må støvsugeren på arbejde. Det er dog ikke sådan, at jeg så bare kan nøjes med at støvsuge i dette hjørne (det ville ellers være herligt) – nej, der er ingen vej uden om. Hjørnet er bare en god indikator for, at nu er tiden inde til at gribe støvsugeren.
Den globale skidtkrog
Er I klar over, at der på vores jord findes et globalt „Nullermandssamlingsted“? Vores dejlige klode har udvalgt et havområde på størrelse med Frankrig gange tre som opsamlingssted for alle vores efterladenskaber, primært af plast? Dette unikke sted er placeret i Stillehavet ikke lang fra Hawaii, nemlig The Great Pacific Garbage Patch, det store affaldsfelt i Stillehavet.
Vinde, vejret og strømmen og hvad ved jeg gør, at alt vores lort (undskyld mit sprogbrug) havner der. Alt fra gamle plast havestole, fiskenet til plastposer og -flasker (endelig noget emballage) sylter rundt her og ingen støvsugers store sugetragt (end ikke Hemulens fra Barbitroldene) vil kunne udrette noget her. Faktisk er udsigterne dystre for skidtet opløses kun langsomt – og langsomt er virkelig slow. Ind imellem spiser fisk og fugle det og langsomt kommer skidtet tilbage i vores fødekæde. Hvad det har af konsekvenser for vores efterkommere, vil jeg i denne omgang spare jer for.
Fra krukke til jord
I fordums tider var genbrug naturlig – stort set alt have flere liv. Lerkrukken med de syltede asier blev fx brugt igen og igen – når den blev skåret, kunne den have en tid som plantekrukke, før den kom tilbage til den jord, den var kommet af.
Jeg ønsker mig bestemt ikke tilbage til disse tider – opfindelsen og brugen af plastik har været revolutionerende for vores samfundsudvikling. Men er det ikke tankevækkende, at vi ifølge miljøforkæmper Charles Moore „lever i den første tidsalder, hvor det produkt der definere denne alder, næsten ikke bliver genbrugt.“
Nye vinde
Problemet kan altså ikke løses med en støvsuger og ej heller ved at gå tilbage til fordums tiders Morten Korch idyl. Den eneste vej ud af moradset er at plastproducenterne får mere gang i at fremstille naturligt nedbrydeligt plastik. Forskningen er allerede på vej, men vi skal også have gang i efterspørgslen. Vi forbrugere kan nemlig gøre vores, bruge mindre og huske indkøbsnettet, når vi går i Super Brugsen. Men den tungeste vægt hviler på jeres skuldre, kære emballageproducenter. Vælg fx det rigtige materiale, når tomaterne skal emballeres. I sidste ende vil I blive belønnet for jeres insisteren på kun at tilbyde emballager af materialer, som naturen kan nedbryde – og så bliver det også sjovere at tage til Hawaii på badeferie.
Lene Munthe,
Designer
PS: Jeg er godt klar over, at vi her i Danmark er rigtig gode til at indsamle, genbruge og forbrænde vores plast emballager – og således ikke har så store aktier i The Great Pacific Garbage Patch; men alligevel.
